Fritid

Jeg er gift med Birgit, bor i Middelfart og i fritiden er jeg vild med at arbejde i vores have, lave gourmet mad og løbetræne.

Løb
Mit mål er at løbe et eller to halvmaraton om året.

Jeg ser frem til gode oplevelser under træningen. For mig er træningen en vigtig del af det at løbe. Jeg bruger træningen til at øve mig i at holde fokus, og på lange træningsture øver jeg mig i udholdenhed, og det at holde koncentrationen over lang tid.
Mine største succeser er: mit første maraton løb i 1999 i Hamborg, Thorshavn maraton i 2006 og halvmaraton i 2009 efter en hård genoptræning da jeg sprang akillessenen i 2007. Jeg har løbet i alt 11 maraton løb.
Jeg har deltaget i marathon løb i Hamborg, Odense og Thorshavn.

Selve maratonløbet er for mig en stor oplevelse, hvor jeg hver gang lærer lidt om mig selv og hvordan jeg reagere under pres. Det er viden jeg ofte kan overføre til andre situationer og relationer.

Jeg træner gerne 1 – 2 gange pr uge, afhængig af ugens program.

Haven
At arbejde i haven betyder afslapning og æstetisk glæde for mig. Jeg nyder både at planlægge og gennemføre små ændringer i havens indretning. Pasning af haven er for mig en god måde at koble af på, og så bliver jeg som regel i godt humør af at slå græs.

Vi er valgt til at være “eksempel-have” i projektet Mit Regnvand. Projektet går ud på at bruge regnvandet i haven, og herfra lade det langsom sive ned og fordampe. Projektet er et samarbejde mellem Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Haveselskabet. Læs mere om projektet på haveselskabets hjemmeside om dit regnvand

Vi åbner haven for interesserede, så du er velkommen til at kontakte os.

Familie
Min kære hustru, Birgit er billedskunstner og leder af Middelfart Billedskole. Se mere på hendes egen hjemmeside
Vi rejser gerne på ferie i udlandet. Største oplevelse: 3 mdr. rejse til Vietnam og Bali i 2001.